Konstruktionsbeskrivelse af asymmetrisk katamaran
Den artikel som nedenstående tekst kommer fra havde flere billeder/tegninger end der er med her, men da jeg ikke har dem i mit billedarkiv må det række med dem der var! Skulle nogen ønske det kan de skrive til mig Søren H. Basse, Røvej 24, 3760 Gudhejm, og så kan jeg maile den oprindelige artikel og eventuelt også selve konstruktionstegningen der er lavet i Rhino 3D.
FREMGANGSMÅDEN:
Til forskel fra traditionel konstruktion af både, hvor man opsætter spanter og derefter påsætter klædning og andre komponenter, er princippet ved konstruktionen af denne båd at så godt som alle vinkler er enten 110, 90, 70 eller 20 grader. På den måde opnås en stor arbejdsmæssig besparelse. Man starter med at skære brædderne, der har et oprindeligt tværsnit på 2,5 x 10,1 cm, op på langs. Den ene gennemskæring skal være lodret og den anden skal vinkles således at den bliver 110/70 grader. Brædderne skal naturligvis også høvles/slibes let. Samlinger mellem bådens bund, sider med mere foregår så ved at man skruer/limer lister på det ene emne og på listens anden kant skrues/limes så det andet emne.
Alle de benyttede krydsfinner plader er 9 mm tykke. De plade kanter som skal høvles i smig for at passe med ovenstående vinkler skal høvles små 3 mm ned fra den ene kant. Jeg vil foreslå brug af ”oliehærdede støbe forskalningsplader”. Disse er vandfaste og har desuden en overfladebehandling, samtidig med at de ikke er alt for dyre og kan fås næsten alle steder.
Seks plader lægges ved siden af hinanden på et helt plant og stabilt underlag, og mindst hævet så meget over gulvet at man kan save og bore i pladerne. Disse plader bliver til dørkpladen, som er den konstruktionsmæssige rygrad i båden. På den ene side af dørkpladen opbygges underskroget, og på den anden side overbygningen. De seks plader laskes midlertidigt sammen med nogle 14 x 10 cm finner plade stumper. De midlertidige sammenføjninger placeres ideelt set således, at de ikke kommer i vejen for konstruktionstegningen der helst skal ligge helt plant når man skal overføre stregerne på tegningen til pladen. Konstruktionstegningen der udgør den halve båd lægges ovenpå pladen, således at tegningens centerlinie ligger ovenpå den centerlinie som man har tegnet 0.9 m inde fra den sammenlaskede dørkplades kant. Konstruktionstegningens linier for dørkpladen, samt de komponenter som skal sættes på undersiden af dørkpladen, overføres til finerpladerne ved at man med 10 – 20 cm mellemrum stifter små fine søm gennem stregen i tegningen og ned i pladen, så der fremkommer små huller. Når tegningen igen er fjernet sætter man sømmene i hullerne og med en elastisk liste, som holdes langs sømmene tegner man stregerne på dørkpladen op. Når man har overført de relevante streger, spejlvender man konstruktionstegningen og gentager processen for bådens anden side.
Nu ved man hvor begrænsninger og komponenter er placeret på pladen og kan derfor udskifte de midlertidige lasker/sammenføjninger med de permanente lasker/sammenføjninger, idet man tager højde for at laskerne ikke kommer til at være i vejen for placeringen af konstruktionslisterne. (der skal altså være 28 mm, 33 mm eller 25 mm, alt efter hvilken kant af listen der bruges på det pågældende sted). Man skærer herefter dørkpladen ud. I praksis skærer man ud og udskifter de midlertidige lasker med permanente i samme proces, idet de permanente lasker derved heller ikke er i vejen når man skal save med en elektrisk stiksav. Man saver 5 mm fra stregen og høvler/pudser derefter indtil man er helt inde ved kanten.
Man kan nu bruge dørkpladen som underlag for samlingen af de næste sæt af 3 plader, som man denne gang placerer i forlængelse af hinanden og lasker midlertidigt sammen. Man overfører så underskrogets linier til dem. Det drejer sig om de 2 sider og de to stk. bund, samt bundsektionens 2 tværgående skotter og hæk, samt de fem stykker der skal limes sammen og bruges til fæste/afstivning af stævnen.
De fem stykker til fæste af stævnen limes/skrues sammen og skæres i smig. Derefter sættes de på plads på dørkpladen ved at man limer og skruer igennem dørkpladen. På planen er der også en skabelon til at skære smiget efter.
Herefter limes/skrues de vinkelskårne lister til fastgøring af bunden og skotterne på dørkpladen.
 |
I de tværgående skotter skal der være luger fra hovedkahytten og ind til for og agterskibet. Størrelsen er vist på tegningen. Skær åbningerne ud ved først at bore så lille et hul som muligt i hvert hjørne, som en stiksav kan komme igennem. Skær derefter pladen ud. Pladen kan bruges som en del af lugekonstruktionen. Sæt derefter en karm på luge åbningen. Karmen laves af 5 cm brede lister af krydsfinner som sættes på så de lapper 2 cm ind over lugeåbningen.
For at lugen kan være vandtæt når den er boltet til, skal den være stiv. Jeg vil derfor foreslå at den laves af 3 stk krydsfinner. De to lag som vender ud i hovedkahytten skal have samme størrelse som yderkanten af karmen. Det inderste stykke er det der er skåret ud af skottet. På den måde er det muligt både at lægge en skumliste i åbningen i skottet og også sætte en på lugekanten. For at lugen kan være vandtæt foreslår jeg at den bliver boltet fast ved at man sætter 6 skruer i skottet, disse skruer stikker igennem skottet og går så igennem huller i lugen. Lugen tvinges så på plads ved hjælp af vingemøtrikker.
Det næste der skal ske er at hækken og de to tværgående skotter skrues/limes på. Inden siderne monteres, tegnes en streg 3 mm inde på indersiden af den kant der skal være mod dørkpladen, og denne kant slibes/høvles derefter i smig. For at gøre opbygningen lettere vil det nok være en fordel at skære det største af de skotter ud, som senere skal monteres i udriggeren, og placere dette skot som midlertidigt afstivning midt på den side af underskroget som skal monteres. Selv om dette skot ikke har den rigtige størrelse, har det jo den samme vinkel, og det kan derfor bruges til at støtte underskrogets side medens montagen foregår. Det anbefales at den af sidens kanter som bådens bund skal sættes på, ikke høvles ned til stregen før siden er sat midlertidigt op. Det vil dermed være muligt at kontrollere om den passer helt. Medens siden er midlertidigt hæftet og står op ad spanterne, kan de lister som bunden skal skrues/limes på skrues/limes på siden. Når siden er færdigtilpasset, limes/skrues den på plads. Herefter kan den ”øverste kant slibes/høvles i smig med listen.
Alle flader og lister inden i underskroget males nu, helst med epoxy.
Der påsættes derefter en liste 3 mm indenfor dørkpladens kant. Helt ude i stævnen må den skæres i smig for at passe til underskroget. Denne liste skal, når båden er vendt, bruges til at påsætte overbygningen.
Da der er tale om store kræfter som påvirker båden når den sejler med op til 15 knob i kraftig sø, er det vigtigt at konstruktionen er solid. Det kan derfor anbefales at der sættes en yderligere liste langs samlingen mellem ydersiden af underskrogets sider og dørkpladen. Denne liste vil heller ikke kunne føres helt frem i stævnen, men må tilpasses såvel underskrogets side som den allerede påsatte liste nær dørkpladens kant. Læg mærke til at der er sat et stykke 10x5 cm halvtømmer lodret ved hækken, det skal også limes/skrues fast i såvel dørkpladen som i bundpladen for at sikre tilstrækkelig styrke til fæste for roret.
Nu skal bunden sættes på. Læg mærke til at de 2 bunde er placeret forskelligt på pladerne, dette er gjort fordi pladesamlingerne i de to lag bund, af styrkemæssige grunde, skal placeres så langt fra hinanden som muligt. Den første bund males på indersiden, dog ikke der hvor den skal limes på listerne. Derefter limes/skrues bunden på. I alle de processer hvor man skruer plader på, er det hensigtsmæssigt at sætte alle skruerne i pladen på forhånd, så påskruningsprocessen bliver gennemført på så kort tid som mulig.
Alle pladesamlinger (de gaber lidt nu når pladerne er krummet) spartles med polyester spartel og hele underskroget samt undersiden af dørkpladen slibes. Jeg har valgt ikke at runde bundpladens kanter, men hvis man beklæder underskroget med et lag glasfiber i epoxy (hvilket vil være det optimale), skal kanterne naturligvis rundes for at glasfiberen kan lægges ordentligt på. Vil man gøre meget ud af underskrogets glathed, hvilket reducerer friktionen i vandet og dermed øger bådens fart, kan man først male og så slibe igen. Det vigtige er at sidste lag epoxy enten slibes inden man påfører alkyd maling/grunder, eller at sidste lag epoxy stadig er blød og let klæbrig når man maler det første lag alkydmaling. Man kan påbegynde konstruktionen af udriggeren medens man venter på at malingen skal blive gennemhærdet.
Når det første lag alkydmaling er hærdet, maler man selve bundpladen med endnu et lag alkydmaling. Medens dette lag alkydmaling stadig er klæbrigt lægger man et lag tynd husholdningsfilm/folie ovenpå malingen og ruller den fast i malingen. Da en sådan folie blot er 30 cm bred skulle der ikke blive så mange luftlommer, men er der luftlommer prikker man blot hul i folien. Folien skal lægges på for at det andet lag bundplader ikke klæber sig fast i det første lag. Det andet lag bundplade skal ikke laskes sammen, de enkelte pladesektioner kan lægges på separat. Pladesektionerne påføres et lag polyuhretan lim på den side der vender ind mod den første bundplade, og skrues så fast i den første bundplade. Igen med skruer hver 5 cm. Halvdelen af skruerne, undtagen langs kanterne, kan fjernes når limen er hærdet. Ideen med denne fremgangsmåde er at polyuhretan limen ekspanderer og forhindre at der trænger vand ind mellem de to lag bund, medens det er skruerne der holder det yderste lag bund på plads. På den måde er det simpelt at udskifte det yderste lag bund hvis/når den er blevet for ramponeret af at båden trækkes på land eller støder på grund. Sidste bundlag slibes og males, først med epoxy og derefter med alkyd maling/grunder, og til sidst påføres hele underskroget op til vandlinien indtil flere lag ”antifouling” bundmaling.
Nu er båden klar til at blive vendt om så man kan starte på overbygningen. Sørg for at båden bliver ordentligt understøttet så man kan kravle rundt på den uden at den flytter sig.
Det første der skal laves er stævnfæstet. Det bliver dimensioneret ret stort, da det ikke alene skal støtte stævnen men også holde riggen og fokkens bom. Stævnfæstet bygges op af fem pladestykker hvor der er skåret et cirkelrundt hul i for at reducere vægten.
Listerne sættes på dørkpladen og de tværgående skotter sættes ligeledes på. Hækken skæres ud så den både dækker underskrogets hæk og går op til fribordskanten på overskroget. At den dækker underskrogets hæk er for at gøre konstruktionen så stærk som mulig og give en plan flade til fastgøring af roret.
Af stabilitets/konstruktionsmæssige grunde anbefales det at åbningen i det agterste hovedskot ikke skæres ud før skottet er sat på plads og det meste af den øvrige konstruktion er på plads.
Da båden ikke har nogen afstivning i form af spanter eller stringers, og da den jo dog skal klare det voldsomme pres som forbindelsen med sideskroget vil resultere i, er der i konstruktionen indbygget en langsgående afstivning som skal modvirke at skroget vrides skævt. Den midterste sektion af denne afstivning sættes nu midlertidigt på plads. Som det fremgår er rummet bag afstivningen udnyttet til hylder og skabe, som foruden almindeligt tilbehør også kan indeholde kogeblus, vask og køkkengrej. Vask og kogeblus vil kunne være inde i skabet når der sejles, og slås ud når de skal bruges. Indretningen kan jo ændres, den viste udformning er blot en af flere løsningsmuligheder. Det vigtige i den sammenhæng er at afstivningspladen får tilstrækkelig med styrke/stivhed. Blandt andet ved at blive forbundet med skrogsiden via hylder. Foruden listen der skal forbinde afstivningspladen og ruftaget, sættes der i centerlinien af kahytten en 5x5 cm loftsbjælke og halvvejs mellem skibssiden og centerlinien yderligere en 5x5 cm bjælke.
Nu monteres loftbjælkerne i forkahytten, loftet/fordækket skæres ud og samles, og listerne til samling af loftet/fordækket og overbygningssiderne sættes på. Også forlugen laves og sættes på pladen inden fordækket løftes på plads og limes/skrues fast. Forlugen laves ved at man skærer to pladestykker med lugens maksimale mål ud. Derefter limer man 3 lag, 7 cm brede stykker på det ene pladestykke, så de overlapper pladestykket med ½ cm. Man sørger for at stykkernes hjørnesamlinger er forskellige i hvert lag. Til sidst limer man det andet pladestykke ovenpå denne sandwich. Når limen er hærdet færdig, skærer man først yderkanten ren. Derefter borer man hul i pladestykket i to af hjørnerne, 6 cm inde fra kanten, og skærer pladen og stykkerne op/af der. Så borer man hul i 2 af hjørnerne 3 cm inde fra kanterne og skærer laminatet op. Den inderste del limes/skrues derefter på fordækket, medens den yderste del som er selve lugen får påsat en plade.
Helst en gennemsigtig polykarbonat plade, så der kan komme lys ned i forkahytten. Man kan eventuelt også sætte polykarbonat vinduer i fribordet.
Grunden til at afstivningspladen kun skal være midlertidigt skruet fast er, at den giver den nødvendige stabilitet til konstruktionen indtil den centrale del af overbygningssiderne skal monteres, men den er i vejen når BB overbygningsside skal skrues/limes på plads.
Når ruftagspladerne er skåret ud, skrues/limes den liste på ruftagspladerne, som skal forbinde ruftaget med overbygningssiden. Som det fremgår af planen skal denne liste monteres langs pladekanten men 1 cm indenfor kanten., således at ruftaget kommer til at dække overkanten af overbygningssiden. Montagen af listen medens pladen ligger fladt skal sikre at ruftags kanten ikke hænger når den bliver sat op. Nu monteres ruftaget. Først BB side og så SB side.
Når ruftaget og fordækket er på plads, er konstruktionen mere stabil. Den langsgående afstivningsplade løsnes og man kontrollerer at det lader sig gøre at tage den ud. Er det vanskeligt at få den ud, må man slibe/høvle lidt på de kanter som binder, inden man igen fastgør den midlertidigt.
Efter at have slebet hovedskotternes kant lidt i smig, skrues nogle 20 cm brede finerstykker på, som skal bruges til at laske overbygningssiderne sammen med. De skal kunne rokke lidt så overbygningens forskellige (side) stykker kan give sig.
Nu limes/skrues den agterste del af BB side på. Derefter limes/skrues den forreste del på. På de 20 cm brede finerstykker (10 cm på hver side af skottet) er der plads til to rækker skrue på hver side. Overbygnings sidestykkerne limes fast til de 20 cm brede finerstykker med en langsomhærdende lim. I første omgang skruer man nemlig kun overbygnings sidestykkerne fast med den række skruer som er nærmest skottet, og først når alle 3 overbygningssidestykker er sat på skrues de resterende skruer i. På den måde får overbygningens sidestykker og de 20 cm brede finerstykker mulighed for at vride sig lidt og tilpasse sig hinanden. Når det midterste stykke er skruet på for oven og for neden samt med den første række skruer ved skotterne, tager man den langsgående afstivningsplade ud, så man kan sikre sig, at det midterste sidestykke og de 20 cm brede finerstykker bliver tvunget ordentligt sammen ved hjælp af den anden række skruer og evt. endnu flere skruer hvis det er nødvendigt. Derefter kommer turen til den anden række skruer i det forreste sidestykke, og endelig skruerne mellem det agterste sidestykke og det 20 cm brede finerstykke. Man skruer/limer nu profillisterne fast til de 20 cm brede finerstykker og de tværgående skotter, og har så endnu en chance for at justere vridningen af de 20 cm brede finerstykker og dermed forløbet mellem overbygningssidens forskellige stykker. Indefra eller udefra kan man nemlig trykke på den sektion af overbygningssiden som evt. trænger til at blive presset på plads, og medens man holder den position kan en anden person skrue/lime profillisten fast på skottet. Forhåbentlig resultere denne fremgangsmåde i at overbygningssiden kommer til at fremstå som en jævn kurve hvor det kun er samlingen mellem sidestykkerne der skal spartles til.
Alt efter hvordan udformningen af ruminddelingen er i den lodrette/langsgående afstivningsplade i hovedkahytten, skrues/limes der nu langsgående lister på indersiden af overbygningssiden. Lister hvorpå hylden/hylderne skal hvile. På tegningen er der blot vist en enkelt hylde. Hylden/hylderne placeres derefter midlertidigt med den ene langside op ad overbygningssiden og hæftes midlertidigt op i næsten lodret position, så den ikke er i vejen når man efterfølgende sætter afstivningspladen permanent på plads. Der er naturligvis sat tilsvarende lister på indersiden af afstivningspladen, og når afstivningspladen er skruet/ limet fast, lader man hylden/hylderne falde ned på plads på listerne og skruer derefter hylden/hylderne fast til listerne.
Nu kommer vi endelig til det tidspunkt hvor der skal skæres hul i dørkpladen. Vær opmærksom på at udskæringen i dørkpladen er placeret asymmetrisk.
Som det fremgår, kan åbningen i det agterste skot saves ud nu. Den forreste og agterste sektion af afstivningspladen sættes derefter på plads. I forkahytten skal afstivningspladen naturligvis fæstnes med lister på såvel dørkpladen som skottet og på undersiden af fordækket, derved bliver konstruktionen godt stiv. Herefter påsættes overbygningssiderne på SB side efter samme fremgangsmåde som på BB side. Læg mærke til at der i SB sides for og agter sektion skal skæres hul til udrigger bjælken, medens det jo ikke er tilfældet i BB side.
I cockpittet går dørken i BB side så langt ud at dørkpladen er fri af underskroget, og det er derfor muligt at lave et afløb blot ved at bore hul i dørkpladen. I SB side går kistebænken imidlertid så langt ind mod midten af båden, at det tilsvarende ikke lader sig gøre. Det er derfor nødvendigt at lave et afløb ud mod overbygningssiden ved agterste hovedskot. Konstruktionen kompliceres yderligere ved at udriggerbjælken går igennem, og da den skal kunne skrues af og på på kort tid, bliver opbygningen af SB kistebænk som det er vist på tegningen.
For at vand der kommer på kistebænkens låg kan løbe ud er der opbygget en afløbsrende. Det er gjort ved at den profilliste som limes/skrues på overbygningssiden er sænket ”en liste” i forhold til den øvrige konstruktion. På indersiden af denne profilliste er limet/skruet en ”2 lister høj” krydsfinerliste. Der bores så huller ud gennem siden så vandet fra kistebænkslågene kan drænes væk. Med den viste ruminddeling bliver der 2 kistebænk låg. Skal der være flere -og dermed mere handy låg, skal der være tilsvarende flere ruminddelinger. Kistebænk lågene laves af finerplader hvorpå der på indersiden er sat lister som passer med kistebænkens lister.
I BB side er der ovenpå den langsgående afstivning fastgjort en dobbelt plade som går 12 cm ud over overbygningssiden for at den bliver bred nok til at sidde på. Pladen skal være dobbelt for at blive stærk nok til at man ikke alene kan sidde på den, men man skal også kunne springe ombord på den uden at risikere at den bryder sammen. Desuden er der en tværgående kistebænk agterst i
cockpittet. Denne er primært beregnet til at indeholde tørklosettet.
cockpittet. Denne er primært beregnet til at indeholde tørklosettet.
I SB side af kahytten ligger der ovenpå dørkpladen en løs plade, der på det smalleste sted er noget større end dørkpladen. Når denne plade er trukket ud, er den sænket ned i niveau med dørkpladen. Den understøttes så af en påskruet/pålimet liste der er sat fast på dørkpladen i hver ende af åbningen, og af 2 stk.5x5 cm ben på den løse plade. Ryghynden i sofaen kan lægges ned og udgør så den anden del af madrassen. Med en bredde på 1.05 meter er det en virkelig reel seng. På tegningen er også vist hvorledes klapperne i afstivningspladen kan slås ud, så man kan sidde på dem eller have kogeblus og vask fremme. Klapperne skal naturligvis være hængslet for neden og holdes på plads af 6 – 8 mm reb.
Der skal desuden laves en lugekarm hele vejen rundt på indersiden af åbningen ned til kahytten. På ydersiden skal karmen kun være partiel, så de tre lågestykker kan glide på plads.
Sideskroget.
Opbygningen af sideskroget sker på ganske samme måde som opbygningen af underskroget. Dækspladen lægges stabilt og bruges som basis for påsætningen af stævn, hæk, tværgående skotter og sider. Det første der sættes på er de tværgående skotter. Derefter sættes de 5x5 cm bjælkestykker som skal forbinde sideskroget med udrigger bjælkerne på skotterne. Der sættes naturligvis lister rundt om bjælkernes gennemføring så det bliver helt tæt. Bjælkerne høvles/slibes desuden i smig hvor skrogsiden skal være. Også sideskroget får dobbelt bund for at gøre det mere robust.
Som det fremgår af tegningen er der 3 skotter. Der må derfor også laves 4 luger, en for hvert vandtæt rum.
Udrigger konstruktionen består af 2 stk 5x10 cm bjælker. Den forreste er 4.64 m lang. Den agterste er 4.61 m. Stiverne er henholdsvis 3.93 m forrest og 3.90 agterst.
Det første der sættes på båden er en liste som følger cockpittets rælingskant og går hele vejen frem til stævnen. Foruden at forstærke cockpitkarmen skal den også fungere som udvendig stringer/afstivning af overbygningssiden, og på SB side skal den desuden have flere lag lamineret på så den efterfølgende kan høvles lige og fungere som et plant anlæg for side sværdet.
Hovedbjælkerne passes til så deres ene ende har et smig svarende til BB side. De stikkes midlertidigt igennem hullerne i overbygningssiden og sættes på plads, så er det muligt at afmærke hovedskrogets midterposition på dem. Derefter tages de ud igen og fra midterpositions mærket måles der 3.25 m ud. Dette punkt svarer til sideskrogets midterlinie. Man gør bjælkerne fast til hovedskroget med 6 gennemgående bræddebolte i hver. På indersiden af hovedskotterne placerer man et 10 cm bredt stykke finer i hele overbygningens bredde. Bræddeboltene skal så gå igennem bjælken, skottet og finerstykket og derefter skrues fast med nogle kraftige skiver imellem træet og møtrikkerne. På sideskroget skruer man midlertidigt et par bræddestumper fast i fastgørings stolperne på tværs af båden, vandret og med overkanten 20 cm over dæk. På de pågældende midlertidige tværstykker afmærker man centerlinien. Nu kan man surre de midlertidige tværstykker fast til udriggerbjælkerne således at deres afmærkninger passer sammen, og derefter borer man huller igennem såvel udriggerbjælker som udriggerens stolper og bolter disse sammen, hvorpå surringerne og de midlertidige bræddestumper fjernes. Derefter sættes de 5x5 cm tykke afstivningsstolper fast henholdsvis på hovedskrogets skotter og på sideskroget. For at gøre konstruktionen stabil og stiv fastgøres en 5x5 cm stolpe på langs ved sideskroget. Fra denne stolpe er det meningen at der skal gå wire henholdsvis fra forreste bjælke og frem til stævnen af hovedskroget, samt fra bagerste bjælke til hækken. Disse wire skal kunne spændes stramt. De to vertikale 5x5 stolper inde ved hovedskroget skal især sikre at sidesværdet holdes i position når det er trukket op. På langs går de i et med skandækslisten/den udvendige stringer så de tilsammen kommer til at udgøre det inderste anlæg for sidesværdet. De omtalte to vertikale stolper går desuden helt op til forbindelsesbjælken så de kan tilføje konstruktionen ekstra styrke. Den langsgående 5x5 stolpe inde ved hovedskroget er ligeledes anlæg for sidesværdet, den skal vinkles til 110 grader så den ene flade bliver plan med sværdet, og den skal først monteres når sværdet er lavet og sat fast på skroget. Ca. på midten af udrigger konstruktionen sættes yderligere en 5x5 cm stolpe som afstivning, vinklet til 110 grader. Alt samles med bræddebolte, således at det hele kan af og påmonteres relativt hurtigt, eksempelvis med henblik på trailertransport.
Sidesværdet lamineres af 5 pladestykker og høvles/slibes i facon. Der er en skabelon af sværdets facon på tegningen. Man tegner faconen nederst på den laminerede plade og tildanner det nederste stykke. Derefter er det forholdsvis let at tildanne resten, da den laminerede plades finerlag fremstår som lige striber. Efterhånden som man sliber/høvler længere og længere op kan man glide en skabelon op ad det tildannede sværd for at kontrollere at formen passer. Sværdet skal høvles/slibes i facon op til 10 cm under fastgøringshullet. Fra lige under fastgøringshullet op opad er sværdet blot en plan flade, og der laves så en glidende overgang mellem disse to dele.
Sværdet sættes fast på overbygningssiden 3 cm over dørkpladens overside. På tegningen af dørkpladen er der en streg der markerer hvor sværdet skal placeres. Ovenpå fastgøringslisten limes endnu et tilsvarende stykke 20 cm langt liste. Og indenfor listerne pålimes et 20 langt stykke krydsfinner som går ned til dørkpladen og som dækker de to lister. Gennem denne forstærkning bores hul så sværdet kan fastgøres med en 12-14 mm bolt. Der skal naturligvis være en stor metalskive/plade mellem boltens hoved og forstærkningen, og på overbygningssidens yderside limes der desuden en metalskive. Tilsvarende limes der en metalskive på sværdet, så det er metalskiverne der gnider mod hinanden når sværdet drejes.
Øverste del af sværdet rundes ved at man fra fastgøringshullet tegner et cirkel med radius svarende til sværdets øvre længde. Tilsvarende rundes nederste del af sværdet ved at man tegner en cirkel med radius fra fastgøringshullet og til den nedre længde af sværdet.
Roret består af to dele og er nok det mest komplicerede at lave på hele båden. Som det fremgår af tegningen kan den øverste sektion laves helt af træ, men i så fald bliver den ret massiv at se på, den består nemlig af 9 lag finner og bliver dermed 8,5 cm tyk. Alternativt kan den øverste del bygges op af de 5 inderste lag og så erstatte de 4 yderste lag (som overlapper den nederste del af roret) med et par 8 mm aluminium plader.
Den nederste del af roret har hele 3 forskellige tværsnit profiler. De to profiler er vist på planen, medens den tredje blot er plan plade. Den ene er den nederste, den anden går op til vandlinien, hvilket er der hvor roret er bredest fortil. Fra dette punkt må man improvisere profilen idet man sørger for at den del der er i kontakt med overdelen er plan og resten bliver slebet så rund som mulig.
Fra det punkt der er agterst på underdelen skal der være en line der går op til den agterste del af rorpinden. Når roret skal svinges op, trækkes i linen og denne fastgøres.
Rorpinden lamineres af 5 lag finer. Den kan naturligvis laves mere elegant ved at den ikke skal passe ned over roret, men i stedet får metalbeslag på siderne, men den bliver ikke bedre, lettere at lave eller mere praktiske af det.
Rig.
Stolperne som erstatter stag og mast fastgøres til udriggerens øverste/forreste del. Der skrues/limes en 10 cm lang 5x5 klods fast til stiveren, hvor denne passerer ruftaget i såvel SB som BB side. Midt på denne klods isættes Gaffeldelen af en ø 12 mm vantskrue. I stolperne fastsættes en ø 10 mm øjebolt. Vinklen mellem klods og stolpe er 140 grader og mellem vandret og stolpe 109 grader på SB side. På BB side er vinklen mellem klods og stolpe 109 grader og mellem vandret og stolpe 100 grader. Da der er slør i samlingen mellem gaffel og bolt er det ikke så nøje hvor præcist hullerne bliver boret. Gevinderne olieres og tørres let. Hullerne bores lidt for store. Hullerne fyldes med epoxy og gevinderne vibreres forsigtigt ned i hullerne så epoxyen kan lægge sig tæt til gevindet. For det SB stags vedkommende er der 4.39 m fra nederste ende til samlingspunktet mellem de to stag, og for BB stags vedkommende 4.28 m. Samlingen ere jo ikke i centerplanet. Centerlinie punktet hvor sejlet skal fastgøres ligger for SB stags vedkommende 3.56 fra enden og for BB stags vedkommende 5.5 m fra enden. Vær opmærksom på at fastgøringspunkterne på sejlets stage ikke er identisk med disse centerliniepunkter. For sejlets vedkommende skal fastgøringspunktet formodentlig placeres 10 – 15 cm længere nede ad stagen idet den jo skal hejses på plads ved hjælp af blokke.
Bommene.
Det er det samme system der bruges til at fastgøre bommene med. Peter bommen (fokke bommen) sættes fast i stævnbjælken gennem dækket, vinkelret på dette.. Når epoxyen er hærdet er der dannet gevind i epoxyen. Gaflen skrues et par omgange op og derved muliggøres at gaflen kan dreje mod SB og BB. Øjebolten gør det muligt at Peter bommen kan hæves og sænkes.
Bommen til storsejlet sættes på en konstruktion af 5 x 5 cm stolpe stykker som vist på tegningen. Konstruktionen sikrer samtidig at den underste ende af den Ø 6 cm stage/rundstok som storsejlet sidder på holdes på plads i centerlinien.
På mesanmasten bruges det samme system, men her sidder bommen fast på masten.
Mesanmasten stikkes ned gennem en konstruktion der er sat fast på ruftaget. Udriggeren skal jo kunne tages af relativt hurtigt, så SB for centerlinien kan masteholderen ikke sættes fast på udriggerstolpen.
Mastefoden bygges op af et 15 cm langt stykke 10x5 cm tømmer som med den smalle langside skrues fast på skottet. Ovenpå dette stykke sættes 2 stk. 15 cm lange 5x5 cm stolpe der skrues fast med enden mod skottet. Mellem disse to sættes en (5x5) x (5x5) cm klods. Hele denne konstruktion sidder i centerlinien, lige under udriggerbjælken.
Som det fremgår af tegningen består riggen dels af en traditionel mesanmast, og dels af en konstruktion hvor to Ø 5 cm stænger er boltet sammen på en sådan måde at den Ø 6 cm stang som storsejlet sidder fast i bliver fastgjort til stængerne to steder, foruden at foden står i bom fæstet ved dækket. Konstruktionen er valgt fordi den er simpel og billig at fremstille og håndtere. Denne konstruktion giver desuden mulighed for en rimelig gennemgang mellem hovedkahyt og forkahyt, selvom udriggerbjælken går tværs gennem skroget 4o cm over dørkpladen. Det er desuden meget let at lægge riggen ned og den kan sættes op igen af en enkelt person.
Da sejlene let kan blive det dyreste på båden, er de valgt således at mesan sejlet svarer til et Laser jolle radial sejl. Storsejlet svarer til et Hobie cat 14 sejl. Det er selvfølgelig ikke ideelt at bruge sådanne sejl. Da det er en tungere båd skulle der egentlig brugse sejl af en tungere dug, men da begge både er aktive kapsejlads klasser, vil det være muligt, at købe særdeles billige men gode brugte sejl. Efter en tur på nettet gætter jeg på at man kan få et Laser sejl til mellem 500 og 1000 Kr. og et Hobie 14 sejl til mellem 1000 og 1500 Kr.
Fokken skal dog fremstilles specielt til denne båd. Fokken skal have wire i forliet og to rebepunkter.
Det forventes at båden kan opnå en hastighed på 12 – 15 knob alt efter hvor meget udstyr/bagage man skal have med sig.
